Om Os

Om Os

Dalsgaard Data A/S

Dalsgaard Data blev etableret som et personligt ejet selskab i 1998 af John Dalsgaard. Idegrundlaget for virksomheden var lidt anderledes end i dag, nemlig udelukkende “Levering af ydelser indenfor Lotus Notes/Domino og dertil relaterede ydelser”.


Siden da er idegrundlaget blevet udvidet til også at indeholde sparring til kundernes IT anvendelse og drift, samt udvikling af mobile apps, der har nogle fantastiske muligheder for at redefinere måden man driver sin forretning på.


I 2001 blev Dalsgaard Data omdannet til et aktieselskab blandt andet for at signalere soliditet og seriøsitet i forhold til omgivelserne.


I 2002 blev Dalsgaard Data A/S medlem af Notesnet.dk, som i dag udgør en vigtig del af netværket af samarbejdspartnere. John Dalsgaard er i dagligdagen også engageret i “driften” af Notesnet.dk. Fra 2005 til 2012 har John Dalsgaard været formand for foreningen.

Miljø og bæredygtighed

Normalt tænker vi ikke så meget over, hvad vi gør i dagligdagen ift. miljø og bærdygtighed. Men en samtale med en kunde, som var blevet ISO 14001 certificeret, gav os anledning til at liste de ting op, som vi jo alligevel gør.


  • Grøn energi: Den ejendom vores kontor ligger i får stort set al strøm fra en husstandsvindmølle (naturligvis afhængigt af, hvor meget det blæser). Dernæst bliver al varme i ejendommen leveret af et jordvarmeanlæg - den ideelle kombination med en vindmølle.
  • Minimal kørsel: Vi har i flere år forsøgt at minimere kørsel ud til kunder og i stedet for at starte en bil bruger vi i vid udstrækning distancearbejde og online møder. Det sparer både tid og energi og nedsætter CO2 udslip.
  • Genbrug: Vi tilstræber et stort genbrug af de materialer, som vi benytter. Dette omfatter genbrug af kaffekapsler og printerpatroner, samt pap via genbrugsstationen. Alt øvrigt affald er i øvrigt dækket af en affaldssorteringsordning, som sikrer korrekt bortskaffelse og/eller yderligere genbrug.
  • Beplantning: Endeligt er der på ejendommen i 2010 plantet i alt 1.500 træer og buske, som også er med til at indsamle CO2.

John Dalsgaard

Jeg sætter en ære i at lave et ordentligt stykke arbejde, altså "godt håndværk", og det betyder typisk løsninger som kører stabilt og bliver ved med det.


Når en kunde beder om at få løst en opgave, så er der ingen opgaver, der er for "kedelige" - kunden har jo netop brug for at få løst dem for at deres forretning fungerer bedst muligt.


Jeg bruger en del tid og energi på at holde mig opdateret på nye teknologier og metoder, som er relevante for de type opgaver, som vi løser for kunder. Indenfor IT industrien er det en opgave, der kræver en del planlægning og indsats.

Birgitte Dalsgaard

Jeg arbejdede i Dalsgaard Data fra 2006 frem til 2014 med undervisning/kurser, sociale medier og projektledelse. Jeg har lavet flere forløb på Sociale medier for kunder.


I 2014 fik jeg et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til, og i dag bestrider jeg nu en ledelsesfunktion indenfor projekter og marketing i undervisningssektoren. 


Jeg er dog fortsat involveret i Dalsgaard Data, da jeg er formand for vores bestyrelse og stadig lidt med i den daglige drift, så jeg ved, hvad der foregår og kan bidrage med sparring.

Simon Dalsgaard

Min passion er at lave video. I de sidste år har jeg lavet en del video-opgaver for Dalsgaard Datas kunder, både i Danmark og Frankrig ifm. et "praktikophold".


Jeg er blevet optaget på en uddannelse i Århus i sommeren 2022, så jeg vil nok skulle skrue lidt ned for opgaverne i Dalsgaard Data mens jeg lærer endnu mere om at lave fede film.


Du kan se mere af vores arbejde med foto og video på: media.dalsgaard-data.dk

Daniel Dalsgaard

Min passion er at tage billeder. Jeg har studeret teoretisk fysik og matematik i London og studerer nu astrofysik på Niels Bohr instituted i København.


Jeg har både lavet fotoarbejde for kunder, og flere opgaver internt i Dalsgaard Data med foto og web.


Lige nu arbejder jeg en del med Machine Learning ifm. mit studie og et andet studiejob. Denne viden bruger vi til at vurdere teknologien ift. de løsninger, som Dalsgaard Data leverer. Så vi glæder os til at se, om der kan komme konkrete projekter ud af det. 


Du kan se mere af vores arbejde med foto og video på: media.dalsgaard-data.dk

Share by: